regnen drysser udenfor
jeg tror du sover
med dit hoved mod mit
jeg med mit ansigt vendt væk

jeg tænker 
om du også er vågen i natten
bare uden jeg ved af det

ude for vinduet står solen op

men i dag er svær
jeg vil gå fra dig igen
fordi du hænger fast i dig selv

du brænder bag mine øjenlåg
nu hvor du er fløjet væk
til en energi i himmelbuen
og jeg kan stadig se dit ansigt


du var ved vesterhavet

dine bare tæer i det salte vand
nu er du i alle engenes sommerstrå
i de bløde blomster hvor du lå med en mand


nu brænder du bag mine øjenlåg

og det er atter vinter
men jeg husker at vi mødes når jeg sover
og du i mine drømme sirligt tindrer




jeg vil så gerne give dig plads
når vi to går ved havet
og ser på de røde hybenefterårsbær

træerne klæder sig langsomt af
for os
jeg klæder mig langsomt af
for dig

dine kinder blusser, jeg synes du er så smuk
vi ser på de våde sten og farverne
som bladene har nu

i mit efterår ser jeg at
træerne klæder sig langsomt af
for os
jeg klæder mig langsomt af
for dig

jeg vil så gerne give dig plads
alle steder i verden
og i mig



udpluk fra min rejsedagbog, dag 35:

jeg sidder i lufthavnen. om lidt letter mit fly, jeg er igen alene. mor og jeg mødes på færøerne i juli og følges hjem, jeg glæder mig allerede og håber hun vil mærke den samme sjælefred som jeg.
jeg sidder i flyet og ser ud på himlen. jeg forestiller mig at alt det lyseblå er et stort hav eller en kæmpe sø, og skyerne smukke krusninger og tåge på overfladen. tænker på mormor og hendes grænseløse kærlighed til mig. tænker på en ven med sit bedrøvede ansigt, og usikkerhed, og hvor meget jeg elsker ham, på den måde far knugede mig ind til sig på, på da mor og jeg kastede liljen ned i graven, på sommerfuglen som viste sig for os lige efter; jeg tænker på min trætte hund på gulvet der bliver kløet i sin smukke pels, på en dejlig dreng der borede sine fingre ned i min hovedbund og på at jeg har sagt undskyld til alle jeg ville sige undskyld til. jeg tænker på min bedste ven der sagde "du må ikke gå endnu" og på min kats små poter da jeg kyssede dem farvel efter at have siddet med ham i mit skød da han døde.

nu ser jeg islands kyst...
nu er det snart et år siden du døde
du sagde tak og jeg elsker dig til dit barn for en sidste gang og så tog du afsted og efterlod det fængsel din krop var blevet
den kunne ikke længere rumme det du var
jeg kan ikke se dig, men du er over alt
du er i den eneste gladiolus i verden, du er ved vesterhavet, du går med morfar i hånden og ser meget smuk ud
du er i liljerne der skyder op i foråret, du er på malta i blandt de vilde blomster under en kongeblå himmel, du er i min mors øjne og i mit hår når det ligger vildt spredt ud over puden
du er i mit tøj som du engang havde på, i blåregnen og i venus på mit bord
om vinteren går vi i hi, og i forår og sommer vokser vi endnu sammen


tak fordi du var her samtidig med mig
jeg rejser bort
fra det jeg holder af
fra solen, fra månen
og fra min hverdag

kom med, vi kan hænge sammen
vi binder os ikke
kun til hinanden

vi to er i blæsten
dens tag i os blidt
vi rejser bort og
langsomt giver jeg slip