regnen drysser udenfor
jeg tror du sover
med dit hoved mod mit
jeg med mit ansigt vendt væk

jeg tænker 
om du også er vågen i natten
bare uden jeg ved af det

ude for vinduet står solen op

men i dag er svær
jeg vil gå fra dig igen
fordi du hænger fast i dig selv

du brænder bag mine øjenlåg
nu hvor du er fløjet væk
til en energi i himmelbuen
og jeg kan stadig se dit ansigt


du var ved vesterhavet

dine bare tæer i det salte vand
nu er du i alle engenes sommerstrå
i de bløde blomster hvor du lå med en mand


nu brænder du bag mine øjenlåg

og det er atter vinter
men jeg husker at vi mødes når jeg sover
og du i mine drømme sirligt tindrer




jeg vil så gerne give dig plads
alle steder i verden
og i mig



nu er det snart et år siden du døde
du sagde tak og jeg elsker dig til dit barn for en sidste gang og så tog du afsted og efterlod det fængsel din krop var blevet
den kunne ikke længere rumme det du var
jeg kan ikke se dig, men du er over alt
du er i den eneste gladiolus i verden, du er ved vesterhavet, du går med morfar i hånden og ser meget smuk ud
du er i liljerne der skyder op i foråret, du er på malta i blandt de vilde blomster under en kongeblå himmel, du er i min mors øjne og i mit hår når det ligger vildt spredt ud over puden
du er i mit tøj som du engang havde på, i blåregnen og i venus på mit bord
om vinteren går vi i hi, og i forår og sommer vokser vi endnu sammen


tak fordi du var her samtidig med mig
jeg rejser bort
fra det jeg holder af
fra solen, fra månen
og fra min hverdag

kom med, vi kan hænge sammen
vi binder os ikke
kun til hinanden

vi to er i blæsten
dens tag i os blidt
vi rejser bort og
langsomt giver jeg slip